Oliefyr

Oliefyr som varmekilde og opvarmningsform

Det er regeringens mål, at oliefyret skal være udfaset som opvarmningsform i år 2030. Dette betyder også, at der er blevet iværksat en række love, der har til hensigt at imødegå regeringens mål. For eksempel blev det pr. 1 januar 2013 forbudt at installere olie eller gasfyr i nybyggeri, og pr. 1 juli 2016 må man ikke installere oliefyr i et hus, hvis det er muligt at få fjernvarme eller naturgas i stedet. Denne udfasning af oliefyret sker fordi oliefyret bruger fossilt brændstof, som har en negativ effekt på miljøet. 

Der er dog øvrige grunde til, at det som boligejer, kan være en god ide at overveje en udskifte oliefyret. Olie er en af de dyreste måder, som man kan opvarme sin bolig med. Man kan ofte spare mellem 30 til 50 procent på varmeregningen om året ved at skifte sit oliefyr ud med en alternativ varmekilde. Hvis dit oliefyr er mere end 15 år gammelt, så er dens effektivitet typisk stærkt nedsat. Det vil sige, at den er dårligere til at udnytte og omsætte olien til varmeenergi. I sammenligning kan vedligeholdelsen af oliefyret være dyrere og mere krævende ved drift. 

Vi har hos Byens VVS Randers stor erfaring med service. reparation og vedligeholdelse af oliefyr, men vi anbefaler, hvis du er indehaver at et ældre oliefyr, at få set på mulighederne for en alternativ varmekilde. Her står vi klar med rådgivning og vejledning. 

Modtag et uforpligtende tilbud

Udfyld venligst dine informationer og vi vender tilbage hurtigst muligt.


BadeværelseBlikarbejdeEnergioptimeringOliefyrsserviceVarmeAndet




VVS Randers - Termostat

Fjernvarme, naturgas, jordvarme eller pillefyr?

Som varmekilde er der adskillige alternativer til oliefyret. Først, fremmest og mest alment anvendt er fjernvarme og naturgas, som er væsentligt billigere opvarmningsformer sidestillet med olie. Ofte er der desuden tilslutningspligt til disse forsyninger såfremt, at de er tilgængelige i dit område. Et andet alternativ er jordvarme, der kendetegnes for den effektive genvinding af jordens egen temperatur. Dette kan være en fordel, hvis du bor et sted, hvor der ikke er tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Det kræver dog en vis mængde friareal eftersom, at man skal have et nedgravet vandbåret varmesystem. Sidst er varmefyret et alternativ, for eksempel et træpillefyr. Her står man som forbruger for indkøb og levering af træpiller, hvilket på sin vis er en omkostning, men som økonomisk stadig er billigere i drift end oliefyret. Det er dog vigtigt, at man vurderer den enkelte husstands situation, når man vælger varmekilde. Ofte er effektiviteten for eksempel afhængig af bygningens konstruktion og isolering. I den anledning giver vi råd og vejledning, så den nye varmekilde kan betale sig selv hjem i drift.

Billig VVS med tilskud

Der kan være en væsentlig udgift forbundet med en installation af en ny varmekilde, derfor er det vigtigt at man er opmærksom på de tilskudsordninger som findes. Eksempelvis er der flere forsyningsselskaber der tilbyder tilskud til energiforbedring af private boliger. Dette tilskud kan for eksempel være til varmepumpe, naturgas eller solenergi. Derudover er der som forbruger mulighed for at få en reduktion på elafgiften, hvis man udskifter sit oliefyr med jordvarme eller en luft-til-vand varmepumpe. Forbruget skal dog i dette tilfælde overstige 4000 kWh pr. år, hvorved man sparer ca. 62 øre pr. kWh på den del af elforbruget, der overstiger 4000 kWh. 

Det kan være svært at holde overblik over hvilke tilskud man kan opnå og hvordan man skal søge dem. Derfor giver vi råd med på vejen, sådan at overgangen fra din nuværende varmekilde til en ny kan foregå så let og gnidningsfri som muligt. Det er vigtigt for os, at vores kunder får den rette hjælp og rådgivning således, at det er det rette udstyr, der bliver installeret i hjemmet. 

VVS Randers - Entreprise